Når hunde mødes

17/06-2015

Man kan uden at overdrive sige, at hunde hører til de allermest høflige af alle dyr og er yderst omhyggelige, når det gælder det sociale samspil.

Af psykolog og hundepsykolog Anders Hallgren

Noget af det vigtigste i hundes sociale liv er, hvordan de opfører sig over for nye bekendtskaber. Også hvordan de hilser på dem, som de allerede kender, men ikke har set et stykke tid, er vigtigt.

Man må ikke løbe mod hinanden. Det kan misforstås som et angreb, hvis en fremmed hund kommer i høj fart direkte mod en anden. Sker det, kan den, som føler sig truet, finde på at bide og måske skade den uhøflige hund.

Forskellige taktikker

Hvalpe kan have svært ved at beherske sig. De løber ofte hurtigt afsted, når de ser en hund, de vil lege med. Men selvom de er små, ved de tilsyneladende, hvordan man skal opføre sig. Lige før de kommer frem, sænker de farten og gør sig ganske små. På den måde sender de et tydeligt signal om, at de ikke vil slås, men bare lege.

Unghunde har også svært ved at beherske sig, men de har en anden taktik, når det gælder om at fortælle, at de ikke vil angribe. De ændrer retning, kort tid før de ville nå frem til den anden hund, så det ser ud, som om de vil løbe forbi den. På den måde bliver budskabet tydeligt: De vil bare gerne hilse og måske lege.
Voksne hunde udnytter hastigheden på vej mod den anden hund for at signalere det samme. Jo nærmere de kommer, desto langsommere flytter de sig. Det sender et tydeligt budskab om, at de har fredelige hensigter.

Forskellige ritualer

Når den hund, som gerne vil hilse, når frem til den anden, fortsætter flere andre hilseritualer.
Hvalpen slikker den anden hund i mundvigene, gør sig helt lille, lægger sig måske på ryggen, logrer ihærdigt med halen og laver små fristende krumspring for at invitere til leg.

Unghunden viser ikke helt så meget underkastelse som hvalpen, men logrer kraftigt med halen. Den bakker, går fremad og til siderne for at opfordre til leg. Nogle gange kan den tage en pind og løbe rundt for at få den anden hund til at løbe efter.

Den voksne hund indbyder sjældent til leg i begyndelsen. Det er vigtigere at hilse og indlede bekendtskabet.
De snuser først til hinandens snuder – så ørerne og halsen. Der findes ikke særlig mange vigtige duftstoffer de steder, så det er formodentlig mest for at vise, hvor forsigtige og høflige de er.

Hvis ingen af dem viser ubehag over mødet, nærmer de sig forsigtigt hinandens bagdele. Det er her, de vigtigste duftstoffer findes – dem, som fortæller så meget om den anden. Hvis de derefter kan lide hinanden, kan de begynde at lege. Først lidt forsigtigt for at overbevise hinanden om, at de er flinke og overholder de uskrevne regler for, hvordan man lærer hinanden at kende.

Har en hund for travlt med at komme til at snuse til den andens bagdel – måske i unghundeiver – og planter en kold næse i bagen på en ældre hund, kan den få en lynhurtig irettesættelse. Ofte er overhalingen så kraftig, at den unge hund flygter eller lægger sig på ryggen som en hvalp.

Møder mellem venner

Når to hunde af samme køn, som kender hinanden rigtig godt, har været adskilt i et stykke tid, kan et møde mellem dem give problemer. Det gælder også, selvom de bor i samme familie. Måske har den ene været væk i et par dage af en eller anden grund – for eksempel fordi den har været indlagt eller har deltaget i en konkurrence.

Når hundene genforenes, kan det ske, at den ene af dem – ofte den, der er blevet hjemme – bliver fuldstændig stiv og truende. Hvis den hund, der kommer hjem, ikke viser stærk underkastelse, kan den blive angrebet, og situationen kan udvikle sig til et ret alvorligt slagsmål.

Løsningen er at lade hundene mødes uden for hjemmet. Man tager den hund, der er blevet hjemme, ud et sted – gerne langt væk hjemmefra – og lader dem mødes der. Så plejer genforeningen at blive fuld af glæde og leg uden nogen form for spændinger. Derefter kan man tage hjem sammen, og så er der normalt ingen problemer.

Helt at forklare, hvorfor det er sådan, er svært, men man ser det også hos ulve. Det er, som om relationerne skal testes igen, når de har været væk fra hinanden. Det private område har tilsyneladende også stor betydning, da det ikke sker, når de genforenes uden for deres territorium.

Møder med mennesker

Mellem hunde fungerer hilseritualer og genforeninger i al almindelighed rigtig godt. De ved åbenbart instinktivt, hvordan man bærer sig ad. Stressede hunde og hunde med smerter kan være en undtagelse, men selv de hunde fungerer som regel godt ved møder og genforeninger.

Til gengæld fungerer det desværre ikke altid lige godt mellem hunde og mennesker – og det er ikke hundenes skyld.

Alt for få mennesker ved, hvordan man skal hilse på en hund på en høflig og rigtig måde.

Børn kan løbe lige hen mod en hund i høj fart. At der ikke er flere hunde, der siger eftertrykkeligt fra, undrer mig hver gang. Det er vigtigt, at forældre ved lidt om hunde, så de kan styre deres børn.

Også hundeejere bør gribe ind og beskytte deres hund. Det gør man nemmest ved at stoppe barnet, inden det når frem til hunden. Giv barnet en godbid til hunden. Det plejer at løse problemet med det samme. Derefter bør man holde øje med, at barnet kun forsigtigt klapper hunden og ikke begynder at kramme den. På hundesprog er det en klar udfordring til kamp.

Desværre er der også mange voksne, der overtræder hundenes hilseregler. De går direkte hen og hilser uden at give hundene en chance for forsigtigt at lære dem at kende ved først at snuse til dem. Og mennesker logrer jo ikke med halen eller viser andre fredelige signaler. Nogle sætter sig ikke engang på hug, men står bøjet ind over hunden og viser tænder.

Stakkels hunde. Mærkeligt, at de klarer sig så godt, som de trods alt gør.

Læs flere artikler af Anders Hallgren